PROGRAM - EFTERÅR 2021 - FORÅR  2022     Silkeborg Viseverseklub

FORSIDE             PROGRAM                    PRAKTISK INFO

Få vores nyhedsmail, klik  her

udfyld og send.

Fredag d. 12/11-21, kl. 20.00: Thomas Kjellerup:

 

En oplagt starter til vores nye sæson. Vores altid populære troubadour har nøglen til hygge og god stemning  i Lunden. Han har evnen til at bringe efterårsstemningen ind i salen og få folk til at synge med. Når den russiske bjørn skal vækkes, fungerer hele salen som et stort kor. Vi får selvfølgelig også Anni’s sang, Juliette og alle de andre ørehængere, som vi holder så meget af. En stensikker musikalsk viseaften. Ny populær cd  i 2018 ”Høstfest”

 

Entre medl. kr. 150, øvrige kr. 200. Dørene åbnes kl. 19

 

Sælges ticketmaster.dk fra 30/9-21

McGuinness - Nyt show og besætning: Fredag d. 11/3-22

 

Der er altid garanti for en fantastisk stemning, når McGuinness går på scenen. Deres repertoire af irske og skotske sange er arrangeret i en rytmisk og smuk opsætning ledsaget af et velklingende kor og med traditionelle instrumenter som mandolin, harmonika og tin whistles – alt sammen spillet og sunget med stor entusiasme, en smittende glæde og krydret med gode fortællinger fra det nordjyske. McGuinness er blandt andet kendt for fantastiske koncerter på Skagen Festival og ikke mindst deres tidligere samarbejde med De Gyldne Løver. Et af aftenens højdepunkter bliver da også en stor hyldest til Løverne i form af en række af Løvernes gode numre, som McGuinness forstår at flette ind i originale numre og bandets øvrige repertoire.  Glæd jer derfor til en stor aften i selskab med de gæve musikere fra Vendsyssel – det bli`r ikke så ringe endda! Facebook: McGuinness - Startside | Facebook

 

Entre medl. kr. 150 - Øvrige kr. 200.

 

Billetter sælges til arrangementerne, ved indgangen og på ticketmaster.dk

Fredag d. 25/2-22 kl. 20.00: Bamse Madsen Band:

 

En hyldest til Flemming Bamse Jørgensen, det er musik alle kan glæde sig over, og som de fleste kan huske og synge med på. Med en flok rutinerede musikere i bandet, har det som startede som lidt for sjov, vist sig at blive større, end nogen havde drømt om. ”Fra første sang der spillers, synger publikum med og stemningen er høj, ja det føles nærmest som man befinder sig i en lille båd der gynger.  Peter Stub, Tommy Rasmussen, Helge Madsen, Mark Wolthers, Flemming Rothmann sørger for den vaskeægte Bamse-stemning. Vimmersvej går forbi Lunden på denne glade aften.  

 

Entre: Medl.  Kr. 150,  -  Øvrige kr. 200.

 

Billetter sælges til arrangementerne, ved indgangen og på ticketmaster.dk

UDSAT - Bente Kure & Leif Ernstsen: Fredag d. 14/1-22 - kl. 20.00: Et forrygende vise-show - en spændende musikalsk rejse i tid, sted og stemninger. En koncert i Cabaret-form hvor sprøde kommentarer og vise ord blander sig med sange fra Kure til Aakjær gennem både Leifs harmonika og Højskolesangbogen, samt meget andet godt. F.eks. smutter Björn Afzelius, Sigfred Pedersen, Halfdan Rasmussen og Benny Andersen også tit indenfor i repertoiret. Endvidere krydres arrangementet med flotte instrumental-numre og harmonika-spil.

Entre medl. 150 - Øvrige kr. 200. Dørene åbnes kl. 19. Billetter sælges til arrangementerne og ticketmaster.dk

 

Arrangementet er udsat grundet restriktioner i forbindelse med corona/covid-19, som indtil videre løber frem til den 17/1-2022. Vi vender tilbage med en ny dato, når vi får den på plads.

Allerede købte billetter gælder naturligvis til det nye arrangement med Bente og Leif.

Vi beklager meget på publikums og kunstnernes vegne og håber at 5. gang bliver lykkens gang.

Fredag d. 19/11-21 kl. 20.00: TØRFISK:

 

De salte og vindblæste isinger fra Thyborøn er springer af tørresnoren og finder vej til Lunden. Nu vil de have det sjovt i Silkeborg og drille deres publikum med Agger Tange vitser og Harboøre-Irsk folkemusik. Der er som altid liv og glade dage, når de går på scenen i Lunden med morsomheder og ’synge med sange’. ”Vi kan ikke få armene ned” når de synger VLTJ, Fuglene Letter Mod Vinden eller den sælsomme beretning om skibsforliset og Knoppermanden på Harboøre Tange.

 

Entre medl. kr. 150, øvrige kr. 200. Dørene åbnes kl. 19.  

                                    

Sælges ticketmaster.dk

Fredag d. 11/2-22, kl. 20.00: Tom Donovan:  The Irish troubadour from Dublin.

 

Tom Donovan er en ægte irsk troubadour. Han er en mesterlig entertainer, der som få forener egne sange og traditionelle irske ballader med sine underholdende historier i et show fyldt med ægte irsk stemning og masser af humor. Tom Donovan bliver altid mødt med stor entusiasme og begejstring. Hans kraftige stemme og dynamiske guitarspil han hamle op med hvad som helst !Tom har i de sidste 25 år har boet i Danmark, og i 43 år har han været professionel musiker. Han startede ud i hjembyen, Dublin, og har siden optrådt over hele Europa med sit kæmpe repertoire af nye og traditionelle irske folkesange, der er udgivet på en lang række plader. Tom Donovan er en særdeles populær entertainer, som med et utal af optrædener har fået et stort publikum i Danmark og Norge. Tom er ganske enkelt en af de travleste sangere på den danske koncertscene.

 

Entre: Medl.  Kr. 150,  -  Øvrige kr. 200. Dørene åbnes kl. 19. 

 

Billetter sælges ved indgangen og ticketmaster.dk

Fredag d. 25/3-22, kl. 20.00: Other Roads:

 

De var en enorm succes sidst vi havde dem på besøg, mange har spurgt efter dem, nu er de på tourné og vi har igen glæden at kunne byde dem velkommen i Lunden. Other Roads hører til blandt de bedste moderne skotske folkbands. Pete Abbott, Gregor Borland og Dave Walmisley skaber den spændende og unikke sound, der kendetegner koncerterne, ved at trække på deres individuelle baggrunde fra Skotland, England og Afrika. De er multi instrumentalister på violin, bouzouki, guitar og mandolin og også kendt for deres fine vokalharmonier. Repertoiret er en blanding af egne kompositioner og velvalgte covers, lige fra følsomme ballader til foot-stomping celtic fiddle tunes.

 

Entre medl. 150, øvrige kr. 200. Dørene åbnes kl. 19.

 

Billetter sælges til arrangementerne, ved indgangen og på ticketmaster.dk       

 

 

Ny dato: Fredag d. 25/11-2022 kl. 20